AiRFORCE har indgået en aftale med den Litauiske producent af ventilationsaggregater, SALDA, om salg af SALDAS aggregater på det danske marked. Partnerskabet understøtter SALDAS aktiviteter i Danmark og konsoliderer samtidig den tekniske kundesupport via en større organisation end SALDA hidtil har været repræsenteret af i Danmark.
SALDA fokuserer ventilationsaggregater og ventilationsløsninger af høj kvalitet, der overholder de skrappe danske energi- og isoleringskrav.
Adm. Direktør Mads Sønnichsen udtaler; “Det er vigtigt for os at kunne tilbyde et bredere sortiment indenfor aggregater, som samtidig understøtter vores enestående tekniske knowhow og løsninger. AiRFORCE har i forvejen solid teknisk ekspertise inden for brandsikring og ventilation generelt, men vi manglede en partner, der kan levere høj kvalitet indenfor små- og mellemstore aggregater – her så vi SALDA som en enestående partner”.
Partnerskabsaftalen mellem AiRFORCE omfatter hele SALDAS produktserie indenfor aggregater, ventilatorer og ventilationsudstyr.
Du kan se SALDAs produktserie her i vedlagte Salgsbrochure/Produktkatalog.
God fornøjelse
SALDA har eksisteret siden 1990, men trods sine 30 år på markedet har forretningsprincipperne været uændrede: At være en fleksibel og pålidelig partner. Med henblik herpå investeres løbende i produktionsudstyr, personaleuddannelse og produktudvikling.
Der opgraderes løbende cirka 20% af udvalget af ventilationsaggregater for at imødekomme markedets stadigt skiftende behov til bl.a. energi. I øjeblikket tilbydes et af de største udvalg af ventilationsaggregater på verdensmarkedet. SALDA samarbejder med det mest moderne testlaboratorium i Centraleuropa, hvor ethvert ventilationsaggregat gennemgår en streng testsekvens, herunder ydelse under ekstreme klimatiske forhold (lufttemperatur fra -35 °C til + 40 °C, relativ fugtighed 90 %).
SALDA har været medlem af EUROVENT, Europas sammenslutning af producenter af ventilationsaggregater, siden 2013.